13.jpg

 

 

 
 

Hos Langvad Møbelsnedkeri brænder vi for møbeldesign og godt håndværk. Vi fremstiller møbler og inventar lidt udover det sædvanlige med sans for detaljen og af materialer af højeste kvalitet.

- For et godt hjem fortjener smukt inventar. 

08.jpg
 
07.jpg
 
IMG_4029.JPG
 
_MG_6495_round_sh.png

CASPER LANGVAD
Møbelsnedker

 

Møbler er for mig mere end brugsgenstande. Det handler om nytænkning med de håndværksmæssige færdigheder som grundsten. I dag står det danske møbelhåndværk på niveau med dansk kogekunst i 80 érne. Det er mit håb, at jeg ved at videreføre traditionen og fremstille møbler af højeste kvalitet, kan få danskerne til at genopdage værdien af rigtig dansk håndværk, formgivning og naturlige materialer. Det ville jo være fantastisk, hvis danske møbler igen kunne blive et stærkt brand, og hvis vores møbler fra i dag bliver solgt til samlere og feinschmeckere på Bruun Rasmussen om 70 år.    

– Casper Langvad

Hvorfor vælge en møbelsnedker?

Fra den første tegning til det færdige møbel arbejder vi kompromisløst og dedikeret på at skabe den perfekte løsning til dit hjem med et unikt personligt særpræg.

Vi har i tæt samarbejde med vores kunder fremstillet borde, stole, skrivepulte, kommoder, senge, skabe, garderober, walk-in closets, badeværelser, vinkældre og meget andet.

I modsætning til de store producenter som har standardmoduler, udfører vi alle løsninger 100% tilpasset kundens hjem. Så hvis et rum f.eks skal have indbyggede skabe på alle vægge, kan vi fylde alle vægge ud og lave brede, smalle, høje eller lave skabe, præcis som der ønskes.